Det er tæt på jul. Rejsebureaumedarbejderen så op fra sit skrivebord og bemærkede en ældre dame og en ældre mand, der stod ude på gaden og kiggede ind ad rejsebureauets vindue. De stod længe og kiggede på de farvestrålende plakater, der viste de mest spændende destinationer over hele verden.

Rejsebureaumedarbejderen havde haft en god uge, og synet af det modløse par i vinduet gav ham en sjælden lyst til at være generøs. Han gik ud til dem og sagde: "Jeg ved, at I som pensionister aldrig nogensinde ville kunne få råd til sådan en ferie, så jeg sender jer til et fantastisk sted på min regning. Og jeg vil ikke høre nogen indvendinger".

Han tog dem med indenfor, og bad sin sekretær udskrive to flybilletter og en reservation af en suite på et femstjernet hotel. Som man nok kan tænke sig, accepterede de to ældre mennesker med glæde, og de tog afsted.

En måneds tid senere kom den lille dame ind i rejsebureauet. "Nå, havde De en god ferie?", spurgte rejsebureaumedarbejderen ivrigt.

"Flyveturen var spændende og hotelværelset var dejligt", svarede hun. "Jeg kom for at takke Dem. Men der er én ting, der undrer mig. Hvem var ham den gamle mand, jeg skulle dele værelset med?".