Archive for januar, 2010

Published by hamselv on 24 jan 2010

Kort: Nykøbing Falster i StreetView – Google Maps – Google Earth mix

Nykøbing Falster Street View-Maps-Earth mix

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at Google Street View er kommet til Danmark, og Søren Johannessen viser på microformats.dk hvordan et bestemt område kan vises i et mix med Street View, Google Maps og Google Earth plugin.

So ein Ding müssen Wir selvfølgelig auch haben, så her er et tilsvarende mix for Nykøbing Falster. Knap så fornemt som København-mixet, for vi har endnu ikke så mange 3D-bygninger.. ingen, faktisk… men mon ikke de kommer på et tidspunkt?

Kortmixet er lavet med Map Channels Street/Earth Control.

Published by hamselv on 23 jan 2010

Nykøbing Falster: Marius Mortensens Eftf i Frisegade

Born 1865..

Jeg kom lige forbi Marius Mortensens Eftf. i Frisegade en vinterdag i 7 graders frost..

Her er samme sted med Google StreetView. Træk i kortet for at se dig omkring i byen:


Vis stort kort

 

Marius Mortensens Eftf..

Published by hamselv on 12 jan 2010

Stifinder-erstatning: FreeCommander

FreeCommander

FreeCommander er en fremragende erstatning for Windows Stifinder. Programmet kan det samme som Windows Stifinder – og lidt til.

Hvis du kan huske den gode gamle Norton Commander, vil du nikke genkendende til strukturen med de to paneler. Derudover indeholder FreeCommander indbygget fil-kigger til hex, binære, text og billedfiler, indbygget FTP-klient, multiomdøbning, og sammenlign mapper og filer.

Du kan tage FreeCommander med dig overalt – du skal blot kopiere installationsmappen til din USB-nøgle – og du kan selvfølgelig bruge programmet til FTP-overførsel af filer til og fra en anden server. Læs mere om FreeCommander her.

Published by hamselv on 06 jan 2010

Kort: Se de nyeste fotos på Google Maps

Geo Search

Dette Google Maps mashup – Geo Search – viser lokale nyheder og fotos fra et hvilket som helst sted. Du skal blot klikke på kortet.

Mashup-et viser de senest geotaggede fotos fra TwitPic. Grunden til at vælge TwitPic og ikke Flickr eller Panoramio er selvfølgelig, at de fotos der vises er de sidste nye, ofte kun sekunder eller minutter gamle. Det betyder, at hvis der sker noget et eller andet sted i verden, er der en god chance for at du her kan se helt friske fotos fra stedet.

Jeg har for eksempel netop siddet og kigget på få minutter gamle fotos fra snevejret i England.

Kortet af fremstillet af Abava i Moskva, Rusland, og historien er fra Google Maps Mania: View Recent Photographs on Google Maps.