nykobingfalster.net

Jeg har en DropBox. Det er 2 Gb gratis plads til mine filer, som jeg så har adgang til i en internetbrowser og på min computer derhjemme, min bærbare, min computer på arbejdet og på min telefon. Alt hvad jeg lægger i min DropBox-mappe derhjemme eller på arbejdet eller på min telefon, bliver synkroniseret mellem mine forskellige enheder, og jeg har adgang til dem hvor som helst. Alle slags filer. Og filerne er private, indtil jeg vælger at dele dem med nogen. Genialt!

Jeg har – havde – også et problem: Når nogen ville sende mig en stor fil, kunne de mange gange ikke gøre det, fordi deres eller min e-mail kun tillader vedhæftede filer op til en vis størrelse – typisk 20-30 Mb. Og jeg kunne dårligt bede dem om at oprette en DropBox-konto, blot for at sende mig en enkelt stor fil.

Det er her AirDropper kommer ind i billedet: Det er et simpelt værktøj, der lader dig anmode om en fil.

Når nogen fortæller mig, at de ikke kan sende denneher meget store fil til mig, besøger jeg AirDropper, udfylder min og afsenderens e-mail-adresser sammen med detaljer om den fil, jeg ønsker at modtage, og hvilken DropBox-mappe jeg ønsker at gemme den i:

AirDropper sender så en e-mail med et sikkert link til den person, der vil sende mig filen. Når vedkommende klikker på linket, åbner en AirDropper-side, hvor hun kan uploade sin fil med ganske få klik – og filen bliver gemt i min DropBox:

Fordelen ved AirDropper frem for andre stor-fil-overførsels-steder er, at det bliver virkelig nemt for afsenderen. Hun skal ikke registrere sig nogen steder, eller benytte komplicerede procedurer for at sende mig en enkelt fil.

AirDropper er for tiden i beta og er gratis at anvende. Den kræver også en DropBox-konto – en 2 Gb-konto er gratis. Hvis du ikke allerede har en DropBox, kan du enten gå til DropBox og oprette din konto – eller du kan følge mit DropBox-link og oprette din konto (så får både du og jeg 250 Mb mere plads, så snart du installerer DropBox-mappen).
 

"Password.. mit password.. jeg kan ikke huske det!". Problemet med sikre passwords er jo, at de er svære at huske. Derfor vælger mange at bruge det samme, nemme-at-huske-password til alle de steder, de nu skal bruge et password til. 1234. Brian85. Lise27. Vovse. Den slags.

Det er en god idé at anvende forskellige – og stærke – passwords til de forskellige hjemmesider og værktøjer, du bruger. Hvorfor? For det første fordi det er svært at cracke et stærkt password. Ét, der er langt og indeholder tal og store og små bogstaver og specialtegn. Og for det andet fordi at hvis det alligevel skulle lykkes nogen at cracke dit facebook-password, vil de ikke også bare lige kunne anvende det samme password til at logge ind på din mailkonto og dine andre konti.

Der findes eksempler på, at crackere har fået adgang til hjemmesider med lav sikkerhed, og derved har fået adgang til tusinder af brugeres brugernavne, e-mail adresser og passwords, og derefter har prøvet dem ét ad gangen på højsikkerhedssider, som for eksempel eBay. Det siger sig selv, at hvis en bruger har anvendt samme brugernavn/e-mailadresse og password på forskellige hjemmesider, er sådan et angreb særdeles effektivt.

O53&sM0f^GuynD er et stærkt password. Men det er lidt svært at huske. Især hvis du også skal huske passwordene eL%fuAD6u3!Lyu og Kv9%!og8roosmZ, som du bruger på to andre hjemmesider.

En løsning kan være at anvende automatisk-genererede, tilfældige passwords, og gemme dem i en passwordmanager som for eksempel LastPass. Du kan få LastPass til at finde på og huske passwords, der er meget lange og komplekse – og du skal selv kun huske dit password til LastPass.

Eller du kan bruge et password hashing-værktøj til at generere stærke passwords til hver af de hjemmesider, du benytter, ud fra et master password og en parameter.

Du kan hurtigt få en idé om, hvad password hashing handler om, ved at besøge Hashapass. Udfyld parameterfeltet med en valgfri tekst (for eksempel "ebay", "facebook"  eller "minbank"), og master password-feltet med et valgfrit master password.

Det unikke password bliver genereret ud fra det indtastede i parameter- og password-felterne. Passwordet er unikt i den forstand, at når du indtaster den samme parameter og det samme master password, vil du altid få det samme resultat. Du behøver ikke at huske eller gemme dit nye hashede password nogen steder. Men du skal huske din parameter og dit master password. Når du får brug for det, kan du blot vende tilbage til Hashapass og indtaste din parameter og dit master password.

Problemet er bare, at det i længden vil være noget irriterende hele tiden at skulle besøge Hashapass, når du skal have fingrene i dit password til at logge ind på en bestemt hjemmeside. Desuden genererer Hashapass kun passwords, som er 8 tegn lange, og de genererede passwords indeholder kun tal og store og små bogstaver – men ingen specialtegn.

Heldigvis findes der nogle browsertilføjelser, du kan bruge i stedet. Password Hasher er en Firefox-tilføjelse. Den genererer hashede passwords mens du skriver, og du kan selv vælge hvor lange dine passwords skal være (op til 26 tegn), og om de skal indeholde specialtegn. Meget stærkere end Hashapass. Men altså kun, hvis du bruger Firefox-browseren. I eksemplet herunder har Password Hasher genereret et 26 tegn langt password til min Bank of Luxembourg-konto (jeg har ingen Bank of Luxembourg-konto – det er jo bare et eksempel).

Der findes en tilsvarende tilføjelse til Chrome-browseren – Password Hasher Plus.

Den store ulempe ved at benytte disse browsertilføjelser er, at hvis du benytter en anden computer end den du installerede browsertilføjelsen på, vil du ikke kunne huske dine passwords. Heldigvis kan du så blot benytte et online password hashing værktøj til at genskabe dine passwords.

For du kan jo huske dine parametre og dit master password, ikke?

Hvordan husker du dine stærke passwords? Eller har du ét simpelt password til alt? Skriver du dine passwords ned på en gul lap? Kan du bare huske alle dine forskellige passwords? Bruger du en passwordmanager? Eller hasher du dine passwords?

Et kort, der viser alle tog i London Underground i noget nær real time. De gule markører er stationer (klik for at se et lokalt kort fra den station), og de røde markører er tog (klik for togets detaljer).

På vej til Kulturfabrikken i Nykøbing Falster..

Fra og med i dag er Google Maps Navigation tilgængelig på Android-telefoner i Danmark, Belgien, Canada, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Schweiz, Spanien, Tyskland og Østrig.

Google Maps Navigation har i forvejen kunnet benyttes i USA, Storbritanien og Irland.

Du kan se Googles egen demonstration af Google Maps Navigation her:

Google forklarer: "Google Maps Navigation er et internetbaseret GPS navigations- eller "satnav"-system, som tilbyder stemmestyret turn-by-turn rutevejledning som en gratis funktion i Google Maps. Google Maps Navigation (beta) med stemmestyret søgning findes i Google Maps version 4.2 på Android-versioner 1.6 og højere".

Det med den stemmestyrede søgning skal vist lige tages med et gran salt, sådan helt lokalt. Det ser ud til, at funktionen foreløbig kan benyttes på engelsk, kinesisk, japansk, spansk, tysk, fransk og italiensk (i disse lande). Men det er Googles mål, at funktionen med tiden skal findes på alle sprog.

Sådan får du Google Maps Navigation (betaversion) på din Android-1.6-eller-højere-telefon: Søg efter 'Google Maps' på telefonens Android Marked, og opdater til nyeste version.

Vær opmærksom på, at brugen af Google Maps Navigation er gratis – men det er datatrafikken ikke.

Set på Google Operating System, Unofficial news and tips about Google – og fruens Android 2.1-telefon.