nykobingfalster.net

Engboulevarden/Banegårdskrydset..

Damen på Cementen..

Engboulevarden – Vores verden er ikke til salg!

Jeg kom lige forbi Marius Mortensens Eftf. i Frisegade en vinterdag i 7 graders frost..

Her er samme sted med Google StreetView. Træk i kortet for at se dig omkring i byen:

Marius Mortensens Eftf..

Nykøbing-fabrikken Kondensen blev grundlagt i 1918 af Værne Kloster Mælkefabrikker i Danmark A/S, og den var Danmarks første andelsmælkekondenseringsfabrik. Allerede i 1919 overtog De danske Mejeriforeningers Mælke-eksport fabrikken men havde heller ikke den nødvendige kapital til at drive virksomheden videre. I 1925 erhvervede A/S Den danske Mælkekondenseringsfabrik (“Kondensen”) fabrikken i Fejøgade.

Produktionen af mælkekonserves på fabrikken ophørte i 1955, mens fabrikkens emballageanlæg ophørte i Fejøgade i 1974, og i den nyere fabrik på Skovalléen 28 i 1987. Virksomheden var et selskab under Ø.K.

I perioden 1925 til 1939 og igen fra 1947-55 blev der på Nykøbing-fabrikken fremstillet mælkekonserves i form af sukret skummetmælk til England, sukret kondenseret sødmælk og evaporeret mælk. I hele perioden blev der endvidere produceret blikemballage til mælkeprodukterne, men der blev også fremstillet konserves til kød-, grøntsags- og fiskeindustrien.

Konservesindustrien fik stor fremgang under 2. verdenskrig og i 1950erne og 1960erne. Emballagevirksomheden i Nykøbing kunne ikke følge med konkurrenterne, hvorfor nye produktionsanlæg og dermed en ny tids fabrik blev anlagt på Skovalléen 28. I 1965 stod den nye fabrik klar til emballagefremstilling med tilhørende dekorerings- og lakeringsanlæg. I 1974 blev emballagefabrikken afhændet til den A/S Haustrups Fabrikker i Odense, da emballagevirksomheden ikke havde tilknytning til mælkekonservesindustrien mere. I 1974 ophørte produktionen på havnen i Nykøbing, og i 1987 ophørte al konservesvirksomhed i Nykøbing.

Bygningen var Danmarks første støbte bygning omkring et jernskellet, og blev under 2. verdenskrig benyttet som beskyttelsesrum. I hele fabrikkens tid blev der foretaget mange indvendige ændringer.

I stueetagen var der i tiden omkring 1949 kontorer, indvejningsarealer, kondenseringsfabrik, maskinrum, udleveringslokaler. På første sal var der personalerum, lager m.m. og på anden sal laboratorium, kølerum, homogeniserings- og pasteuriseringsanlæg. Desuden foregik delprocesser til emballageproduktionen her. På tredje sal der var i den første tid kogeri, og senere foregik emballageproduktionen her. På fjerde sal var der sukkerlager, pakkeri, bliklager og en portner/husvagt-lejlighed. I kedelhuset var der bl.a. snedker- og kasseværksted.

Industrianlægget bestod ud over fabrikken også af tilhørende bygninger på Strandgade. Her var bl.a. garager og lager. Til anlægget hørte desuden et par udlejningslejligheder i Frisegade 40-42 i en gammel 1700-tals bindingsværksbygning, og jernbanespor på området ved Fejøgade ud mod havnen.

I 1980erne henlå bygningerne stærkt forfaldne, men blev i 1990 gennemrenoveret, hvorefter hovedbygningen i sit ydre fremstår meget monumental men også stærkt restaureret, f.eks. er skorstenen nedrevet, og det pudsede murværk er nu gulmalet. Også i det indre blev der i og efter virksomhedens tid foretaget mange ændringer. I 1970erne blev bl.a. forvalterlejligheden nedlagt.

Den gamle fabriksbygning har huset offentlige og liberale erhverv som VUC, sparekasseadministration og kriminalforsorg, og anvendes i skrivende stund af Social- og Sundhedsuddannelserne.

Kilde: Kulturarvsstyrelsen