Archive for the 'software' Category

Published by hamselv on 27 nov 2008

Søgning: Find and Run Robot (FARR) finder lynhurtigt dine programmer og dokumenter

Find and Run Robot (FARR) er et program til søgning efter programmer og dokumenter på din computer. Søgeresultaterne bliver præsenteret mens du taster søgeteksten ind – og eftersom der kun søges i almindeligt anvendte mapper som Dokumenter, Skrivebord og Start/Programmer, er det lynhurtigt! Hvis man har andre mapper, der ønskes anvendt i søgninger, kan de nemt tilføjes.

Tryk på den tast du har valgt til at starte programmet, og begynd så at skrive de første bogstaver af det program eller dokument du vil åbne, og resultaterne vises øjeblikkeligt.

FARR kan også foretage lige så hurtige websøgninger, sende email, manipulere filer, kontrollere åbne vinduer, og meget meget mere. Der findes masser af tilføjelser til programmet (den første tilføjelse jeg hentede til FARR var GooglePlus, som lader mig foretage Google-søgninger i realtime, baseret på mine indtastninger).

FARR bruger kun ganske få systemressourcer, det kan køres fra en USB-nøgle og det laver ikke møg i registreringsdatabasen.

Jeg er imponeret!

FARR er donationware.

Published by hamselv on 25 nov 2008

Sikkerhed: Tjek om din software er up to date med Secunia Personal Software Inspector

Hvis du er en sikkerhedsbevidst computerbruger, er du sandsynligvis godt bevæbnet når det drejer sig om at sikre dig at dit system ikke er åbent for uvedkommende.

Du har nok beskyttet din maskine med et godt sikkerhedssystem inklusive en firewall, en effektiv malware suite, antivirus og -spyware, og måske oven i købet et ekstra program til beskyttelse mod zero-day trusler, i form af ThreatFire (som jeg skriver om her). Og selvfølgelig bruger de fleste af os Microsoft Windows Update, så vi er up to date med de kritiske og sikkerhedsmæssige opdateringer til operativsystemet.

Du kan slappe af og betragte dig selv som værende relativt sikker, eller måske endda usårlig. Eller måske kan du ikke.

Mange af os stadig sårbare, fordi vi ikke er opmærksomme på de sårbarheder der findes i alle de andre programmer vi har installeret på vores maskine. For eksempel har der for nylig været sårbarheder i programmer som Mozilla FireFox, Apple iTunes, QuickTime, Skype, Adobe Acrobat Reader, Sun Java Run-Time, Macromedia Flash, WinZip, Windows/MSN Messenger, Bit Defender og RealPlayer.

Så ville det ikke være fint, hvis der var et program som kunne sørge for at alle installerede programmer var patchede og up to date? Det findes faktisk – og det er gratis. Efter mere end et års dybdegående beta testing har Secunia lige udgivet version 1.0 af dets gratis Personal Software Inspector.

Secunia Personal Software Inspector overvåger konstant dit system for usikre software installationer, og giver besked når et usikkert program installeres – og giver dig endda detaljeret instruktion i hvordan du opdaterer dine programmer.

Secunia Personal Software Inspector er på dansk, til Windows (2000/XP/Vista), og kan hentes hos download.com. Programmet fylder mindre end 1 Mb, når det er installeret.

Published by hamselv on 08 maj 2008

Søg med Copernic

Copernic

Kan du finde dine ting? På din egen computer, altså?

Jeg kan (kunne) ikke!

Jeg bruger (som regel) Windows, og den indbyggede søgefunktion er ganske simpelt for ringe. Utallige er de gange, hvor jeg har fumlet rundt og forsøgt mig med adskillige søgninger, før jeg – i bedste fald – har fundet den eller de filer, jeg ledte efter. Jeg har tidligere været på Windows Search (som også er for tynd), Google Desktop (som er spyware), og flere andre mere eller mindre fine i kanten søge-ting, hvis navne jeg lykkeligt har glemt.

Nu er jeg så (omsider) hoppet på Copernic Desktop Search 2 – efter sigende det bedste program af slagsen. Programmet er gratis til privat, ikke-kommerciel brug, og det giver dig søgeresultaterne efterhånden som du taster din søgetekst ind. Programmet er lige så hurtigt som du kan skrive, og du kan ved simpel afkrydsning vælge, om du vil søge i mails, filer, vedhæftede filer i mails, musik, fotos, videoer, kontaktpersoner, foretrukne eller browserhistorik.

Med Copernic Desktop Search 2 kan jeg uden videre finde den-der gamle mail, der indeholdt en eller anden bestemt sætning. Det er slut med at spilde flere dage på at lede gennem arkiverne – hurra!

Fordømt! Det lyder som en reklame, det-her. Det er det ikke. Jeg lader blot begejstringen løbe af med mig. Skulle der sidde en enkelt Nå-Så-er derude – og det skal der jo nok – der ikke kan dy sig for at fortælle, at Copernic Desktop Search er ældgammelt, så: Jeg ved det godt.

Nu mangler vi bare, at Copernic tillader andre firmaer/privatpersoner at lave plugins, som for eksempel en image viewer, så resultatet af søgningen kan ses “on-the-spot”.

Published by hamselv on 04 maj 2008

Når der ikke er mere plads på harddisken

Windows viser ikke mappestørrelser i Windows Explorer, ja faktisk vises disse størrelser ingen steder i Windows. Treesize er en løsning for de brugere som ønsker at finde ud af hvilke mapper der bruger mest plads på deres harddiske. Vel at mærke uden at skulle installere en permanent løsning, som for eksempel Folder Size, som gør Windows Explorer langsommere. Programmet analyserer mappestrukturen i baggrunden. Det betyder, at man kan se på mappestørrelserne efterhånden som programmet når til dem, og at computeren ikke sløves af processen. Dette er en af de største fordele fremfor andre programmer som tilbyder samme funktionalitet. Nogle programmer bruger så mange systemressourcer at det er nærmest umuligt at arbejde med pc-en mens der scannes for mappestørrelser.

Treesize er partitionsbaseret, hvilket betyder at det scanner den valgte partition og viser mapperne i den pågældende partition i en træstruktur, sorteret efter størrelsen på filerne i mapperne og eventuelle undermapper. Et plus foran en mappe betyder at der findes undermapper. Alle undermapper kan også udvides, så brugeren kan se hvilke af mappens undermapper der bruger mest plads.

Programmet har en højre-klik-funktion, som tilbyder flere interessante muligheder. For eksempel kan man udvide alle mapper i den valgte struktur og få vist en mappeoptælling. Funktionen “Explore” åbner et ny Windows Explorer vindue med indholdet af den valgte mappe, hvilket gør det nemt at slette filer der ikke længere skal bruges.

TreeSize
En anden interessant mulighed er at skifte mellem forskellige mappestørrelsesvisninger. Standardvisningen viser størrelsen af mapperne. Andre visninger er en filoptælling, som viser mapperne med de fleste filer øverst, en clusterstørrelsesvisning og mappestørrelsen i procent. Emner kan sorteres efter navn og størrelse, og værdierne kan enten vises i kilobytes, Megabytes, Gigabytes eller brugerdefinerede størrelser.

Treesize er et af den slags programmer, som jeg kører en gang imellem, når det begynder at knibe med harddiskpladsen. Programmet kan køres på alle Windowsversioner fra Windows 95 til Vista.

Published by hamselv on 24 apr 2008

Ny Google Earth og Google Sky

Google Earth er klar med version 4.3 på dansk.

Den største nyhed er vel, at programmet nu kan bruges til at finde vej i virkeligheden, som man længe har kunnet med Google Maps. Men hvis du overhovedet aldrig har prøvet Google Earth, så se at komme igang. Som Google selv skriver i sin “salgstale” (programmet er helt gratis):

“Google Earth giver dig mulighed for at flyve til et hvilket som helst sted på jorden og se satellitbilleder, kort, terræn, 3D-bygninger og endda udforske galakser i himmelrummet. Du kan udforske rigt geografisk indhold, gemme de steder, du har besøgt, og dele dem med andre”.

Se på video, hvilke funktioner du blandt andet får med Google Earth:

Og glem ikke, at der også findes en Google Sky.

Next »