Published by hamselv on 14 jun 2008 at 02:47 pm
Browser: Opera 9.5 Portable
En god måde at teste en ny browser på er at installere den transportable version og bruge den et stykke tid for at se hvordan den virker. Fordelen ved at bruge en transportabel udgave er selvfølgelig, at den ikke installerer noget på computeren, og at man ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt den nye browser pludselig bliver standardbrowser eller knytter sig til bestemte filtyper.
For eksempel kan man anvende den transportable version af Firefox 3 RC 2 til at teste den kommende udgave af Firefox uden at overskrive eller ødelægge eller overskrive sin Firefox 2.0 konfiguration.
Den transportable version af Opera browseren hedder Opera @ USB, og giver de samme fordele. USB-versionen ændrer intet ved andre browsere, inklusive andre versioner af Opera, på den pc man tester programmet på. Og den efterlader (næsten) ingen spor på systemet, hvis mappen slettes efter testen.
Transportable browsere er også en glimrende måde at få adgang til internettet på, for eksempel på internetcaféer og andre offentlige computere.


nykobingfalster.net » Blog Archive » Mozilla Firefox 3 Final Portable on 18 jun 2008 at 10:50 #
[...] nævnt i et tidligere indlæg kan det være en god idé at teste en ny internetbrowser ved at installere den transportable [...]