Published by hamselv on 23 aug 2008 at 09:06 pm
Få hurtigt adgang til Windows mapperne med Folder Guide
Når du skal åbne en bestemt mappe i Windows Stifinder, skal du klikke dig igennem mapperne indtil du når frem til målet. Man kan selvfølgelig lave genveje til ofte brugte mapper – men så er genvejene jo kun tilgængelige derfra hvor man har placeret dem, for eksempel på skrivebordet. Der findes selvfølgelig såkaldte “application launchers”, men det bedste ville være, hvis der var en indbygget funktion i Windows Stifinderen.
Indtil den funktion kommer, kan du bruge Folder Guide, som giver hurtig adgang til de mapper som er blevet tilføjet til programmet. Det fungerer som en tilføjelse til Windows højreklik funktion, som findes på skrivebordet, i Windows Stifinder og i Åbn/Gem/Browse dialogboksene.
De mapper som er blevet tilføjet til programmet, kan åbnes med blot to klik, ligegyldigt hvor de findes på harddisken. Programmet optræder kun når der højreklikkes på skrivebordet/stifinderen/dialogboksene, og der installeres ikke endnu et genvejs-ikon, hverken på skrivebordet eller andre steder.
Nye mapper kan tilføjes til programmet ved at højreklikke på mappen og vælge “Add to Folder Guide” fra menuen.
Folder Guide er gratis.
Tags: freeware

nykobingfalster.net » Direct Folders: Åbn dine favoritmapper med ganske få klik on 24 sep 2008 at 15:42 #
[...] har tidligere kigget på Folder Guide og det er meget godt, men det her er bare bedre. Det-her med at dobbeltklikke på et “hvidt [...]