Jeg har tidligere omtalt programmer til defragmentering. I dag faldt jeg så over gratisprogrammet JkDefrag GUI, som tilbyder en grafisk tilgang af open source kommandolinieprogrammet JkDefrag.

Her er tale om et avanceret program til harddisk defragmentering, som bør kunne give folkene bag Windows’ indbyggede standard defragmentering røde kinder:

Med JkDefrag GUI kan du planlægge hvornår defragmenteringen skal finde sted, og udover en grundig defragmentering, kan det bruges til fil-oprydning på computeren. Blandt andet kan man få det til at slette midlertidige filer, cookies og browserhistorik, og der er mulighed for at inkludere/ekskludere mapper i de valgte processer.

JkDefrag GUI giver oven i købet mulighed for at installere et screensaver-værktøj, som automatisk starter og visualiserer defragmenteringen, når din computer er ledig og ikke har været defragmenteret i et brugerdefineret stykke tid.

JkDefrag GUI er helt sikkert et program jeg vil bruge fremover, og det er fra og med nu med på min liste over “must-have” programmer.

Tags: ,