Skip to content


TeraCopy - en bedre og hurtigere Windows fil kopiering

TeraCopy

Gammelt nyt, men alligevel: Standardværktøjet til fil kopiering og fil flytning i Windows er temmeligt begrænset. Udover at anslå - oven i købet temmelige unøjagtigt - hvor længe kopieringen vil vare, er det noget irriterende at skulle starte forfra (og finde ud af hvor), hvis en af filerne ikke kan kopieres eller flyttes.

Heldigvis findes gratisprogrammet TeraCopy, som tilføjer en del mere funktionalitet og information om fil kopieringen og flytningen, og så er det en del hurtigere end Windows standardværktøjet (afhængigt af hvilken pc og hvilken software du har installeret, og hvilken bufferstørrelse du sætter TeraCopy til at arbejde med).

Når programmet er installeret, overtager det standard Windows funktionen for kopiering og flytning af filer.

Når du har startet kopieringen eller flytningen, ser du en liste over alle berørte filer samt en statusbar for den enkelte fil og en for den samlede kopiering/flytning. Hvis en af filerne ikke kan kopieres/flyttes, skal du ikke starte helt forfra - du kan vælge at forsøge igen, eller helt at droppe den pågældende fil. Herefter fortsætter kopieringen/flytningen af de resterende filer.

Hvis du får brug for det, kan du undervejs i processen sætte programmet på pause for at frigive ressourcer, og senere genoptage kopieringen/flytningen.

TeraCopy er gratis til hjemmebrug.

Udgivet under freeware. Tagget med .

En kommentar

Stay in touch with the conversation, subscribe to the RSS feed for comments on this post.

Continuing the Discussion

  1. nykobingfalster.net » Direct Folders: Åbn dine favoritmapper med ganske få klik UNITED STATES linker til denne post on 24. september 2008

    [...] er fra Code Sector, som også har lavet TeraCopy (som jeg skriver om her), det er gratis til privat brug, men fås også i en Pro-version med en del ekstra [...]

Nogen HTML er OK

(required)

(required, but never shared)

eller svar på denne post via trackback.