Published by hamselv on 06 sep 2008 at 12:25 pm
Tid til at udskifte din PDF læser
Adobe Reader er et af de værste eksempler på dårlig, irriterende software. Adobe PDF-læseren bruger latterligt mange systemressourcer bare for at åbne et par simple PDF-dokumenter, endnu flere når den med jævne mellemrum irriterende kræver at blive opdateret.
Heldigvis findes der en bedre og langt lettere løsning: Foxit Reader! Programmet er (også) gratis, det kan det samme som Adobe Reader, men fylder meget mindre, bruger langt færre systemressourcer, og er klart hurtigere til at åbne PDF-dokumenter.
Foxit Reader bruger meget få ressourcer, programmet er meget hurtigt til at åbne PDF-filerne, og det bruger kun omkring 1/3 af den hukommelse som Adobe Reader bruger. Programmet har masser af ekstra features som man kan bruge eller lade være, men en af de virkeligt gode er, at programmet anvender faneblade. Når du har flere PDF-dokumenter åbne, har du kun én Foxit Reader igang på programlinien, men flere faneblade i programmet.
En anden kæmpe fordel ved Foxit Reader frem for Adobe Reader er, at programmet passer sig selv – det plager ikke konstant om omdateringer og forbinder ikke konstant til en eller anden opdateringsserver på internettet (“Adobe Reader version x.xxxx er til rådighed. Ønsker du at opdatere?”).
Foxit Reader kan stærkt anbefales som erstatning for Adobe Reader.
