Published by hamselv on 05 dec 2008
Musikmagasinet GAFFA har lagt arkivet på nettet
Det er fra i dag muligt for at dykke ned i 25 års artikler fra musikmagasinet GAFFA.
Man kan nu læse alle trykte udgaver af GAFFA fra 1983 og frem til i dag på nettet. Mere end 280 udgaver af musikmagasinet plus diverse tillæg og særudgave er blevet scannet elektronisk hos Det Kongelige Bibliotek, sendt hele vejen til Novosibirsk (!), hvor de blev konverteret til rå tekst, og ligger nu i arkivet på GAFFAs hjemmeside. En guldgrube, til gavn for alle vi musikinteresserede brugere på nettet.
