Published by hamselv on 17 nov 2008
3D: Google SketchUp 7 udsendt i dag
Google har i dag udgivet version 7 af sit populære 3D-program Google SketchUp.
Du kan bruge Google SketchUp til at bygge 3D-modeller af alt hvad du har lyst til, og til at ændre og dele 3D-modeller. De fleste kan komme igang med at bruge SketchUp på et par minutter, og der findes masser af videoguider og steder at få hjælp til at bygge 3D-modeller ved hjælp af programmet.
Du kan bruge det til at ommøblere din stue, designe et nyt møbel, lave modeller af dit hus eller af hele din by til brug i Google Earth. Eller hvad med at vise hvordan en ombygning vil komme til at se ud – og gemme den som en animation og dele den på YouTube?
I den nye udgave er der indbygget værktøjer til deling af modeller og objekter via 3D Warehouse, automatiske værktøjer for begyndere, og masser af andre nye features.
Se en komplet oversigt over nyhederne i Google SketchUp 7 og download programmet her.
